I Sverige lider omkring 250.000 mennesker af fibromyalgi – en sygdom, der er svær at diagnosticere, der kan involvere livslang smerte i kroppen.
Her finder du alt om symptomer, triggerpunkter og behandling, der lindrer. Du møder også Lotta, 47, der fandt vej tilbage til livet ved hjælp af LCHF.
Fibromyalgi er en mareridtdiagnose, der rammer mellem to og fire procent af verdens befolkning. I Sverige lever næsten en kvart million mennesker med den uhelbredelige sygdom, der ofte afvises som imaginær.
– Nogle mennesker tror, at mentalt svage mennesker får lettere disse smertesyndromer, men det kan meget vel være omvendt: at du er en helt sund person, både fysisk og mentalt, der får smerter, der ikke forsvinder på trods af utallige behandlinger forsøg, hvorefter man endelig føler sig psykisk syg, siger læge Johan Armfelt.
Symptomer på fibromyalgi
Tilstanden er mest almindelig blandt kvinder i alderen 40 til 55 – og kan rejse mellem forskellige kropsdele fra dag til dag. Enkelt sagt er det en tilbagevendende intens smerte, ofte i nakke, skuldre og ryg.
Ud over smerter er følgende almindelige symptomer på fibromyalgi:
• Unormal træthed og søvnbesvær
• Mave- og tarmproblemer
• Morgenstivhed og prikken og følelsesløshed i hænderne
• Angst, depression og søvnbesvær
Mange mennesker med sygdommen lider også af stive muskler, især om morgenen og kan have svært ved at udføre enkle daglige opgaver såsom at gå op ad trappen og løfte tunge ting. Andre symptomer inkluderer hovedpine, svimmelhed, kvalme og kolde fingre og tæer. Det er vigtigt at huske, at smerter kan variere fra person til person. Nogle oplever en konstant strøm af alvorlige symptomer, mens andre til tider føler sig bedre.
Triggerpunkter kan stille en diagnose
Diagnosen fibromyalgi er ofte vanskelig at bestemme, da det kan være vanskeligt for både den syge og lægen at finde nøjagtigt, hvor smerten er placeret. Smerten er ofte diffus, og der er for eksempel ingen blodprøver, der kan bekræfte diagnosen.
Der er dog to internationalt accepterede kriterier, der skal opfyldes. For det første skal du have haft udbredt smerte i mindst 3 måneder, og smerten skal have manifesteret sig på begge sider af kroppen, over og under taljen og langs rygsøjlen.
Det andet kriterium handler om såkaldte “triggerpunkter”.
Læger undersøger normalt 18 udløserpunkter på kroppen, der smerter, når du trykker på dem – og for at blive diagnosticeret med fibromyalgi skal den pågældende have smerter i 11 af disse.
Den direkte årsag til fibromyalgi er ukendt, men undersøgelser har vist, at stress og mental overbelastning kan udløse smertetilstanden.
Kontroller, om du er i risikozonen ved hjælp af Hälsolivs kropskort ovenfor.
Behandling af fibromyalgi
Der er ingen effektiv og endelig behandling for fibromyalgi i dag, men patienten skal lære at leve med sygdommen i mange år, nogle gange hele livet.
Imidlertid kan symptomerne lindres, så det er vigtigt at få kroniske smerter så tidligt som muligt . Fibromyalgi er ikke en dødsdom, og det er muligt at leve et godt liv på trods af smerten.
Nedenfor finder du nogle vigtige punkter til løsning af problemerne:
• Fysisk aktivitet
• God søvn
• KBT
• Fysioterapi & “Tiår”
Måske findes det vigtigste punkt øverst. Hvis du lider af langvarige smerter, er det let at blive stillesiddende. Vi bliver simpelthen bange for at bevæge os og i det lange løb svækkes både musklerne og tilstanden – hvilket ofte forværrer symptomerne.
Selvom det gør ondt, er det vigtigt at bevæge sig. Det kan handle om kortere gåture eller lettere fysisk aktivitet. Lidt er bedre end ingenting. Lettere øvelser som vandaerobic og svømning er også normalt egnede.
At henvende sig til en fysioterapeut er en god idé. Der kan du blandt andet få hjælp til forskellige afslapningsøvelser, der lindrer smerten.
Fibromyalgi betyder blandt andet kronisk smerte, som let fører til et stillesiddende liv – noget der kan forværre symptomerne. Foto: Shutterstock
En anden metode til lindring er noget, der kaldes Tens – transakutan nervestimulation. Behandlingen indebærer, at nerverne under huden stimuleres af elektriske strømme. For at opnå dette tilslutter du en lille tensorenhed til kroppen, der ofte kan lejes eller lånes via dit amtsråd.
En anden vigtig faktor er, hvordan du håndterer din situation. Ifølge 1177 har CBT (kognitiv adfærdsterapi) vist sig at være meget nyttigt for mennesker, der lider af fibromyalgi.
Medicin og smertestillende midler
Fordi mange mennesker med diagnosen har svært ved at sove, kan sovepiller være en nødvendig mulighed. Der er dog ingen lægemidler, der kurerer sygdommen. I stedet er det smertestillende midler, der gælder.
For nogle kan smerten delvist lindres af stoffer, der indeholder stoffet paracetamol som Panodil og Alvedon. Du kan også prøve antiinflammatoriske lægemidler, der indeholder ibuprofen eller naproxen.
Det er også muligt at få receptpligtig medicin, der blandt andet bruges til nerveskader. Såkaldte tricykliske antidepressiva såsom Anafranil anvendes ofte.
Da smerten er kronisk, skal du dog være forsigtig med, hvor meget medicin du nipper til.
Begyndte at træne regelmæssigt
I foråret 2012 fik Lotta akutte rygsmerter fra skoliose, som hun havde før, men ikke havde været generet af. Hun gik først til en fysioterapeut, men i efteråret 2012 købte hun et kort i et motionscenter, hvor hendes datter er instruktør.
– Folk havde fortalt mig, at motion var god for fibromyalgi, men jeg tænkte, hvordan kan jeg, der har så store smerter, være i stand til at løfte noget. Det var frygtelig hårdt i starten, da jeg fik mere smerte, men så opdagede jeg, at træning faktisk hjalp.
Hun besluttede at gå i gymnastiksalen seks dage om ugen og se det som hendes job. Det var hendes jeg-projekt. Langsomt klarede hun sig mere og mere.
Skift diæt til LCHF
Det faktum, at Lotta også begyndte at spise LCHF-dietten, betød et stort løft.
– Så er jeg heldig at have en mand og en datter, der har støttet mig.
Gradvist er Lotta blevet bedre og bedre. Diæt og træning har betydet, at hun har tabt hele 40 kilo i vægt. Hun føler, at LCHF har hjulpet hende utroligt meget.
– Jeg har ikke så store tilbagefald af fibromyalgi og kommer mig hurtigere, når de kommer. Sidste sommer slappede jeg af og gik tilbage til en mere regelmæssig diæt, så blev jeg meget syg. Jeg ser bestemt en sammenhæng mellem maden og smerten.
Om efteråret kunne Lotta begynde at arbejde igen – som timebaseret habiliteringspersonale i et gruppehjem.
– Jeg har ikke vidst, hvor dette I-projekt ville føre, men jeg ved det nu, hvor jeg har været i stand til at begynde at arbejde igen.
Målet er at være i stand til at arbejde 100 procent, og hun synes, det er fuldt ud muligt. Hun tror aldrig, hun vil være helt sund, men for Lotta er det en stor fordel at føle sig så godt som hun gør i dag.
Del dette
